Jeg bør vel fortælle et par ord om hvem hende bag bloggen er.
Mit navn er Tanya Højgaard Hansen, heraf navnet Højgaard til min blog. Navnet går ikke langt tilbage i familien, faktisk kun til min farfar. Det stammer fra hans barndoms gård i Espe på Fyn, gården hed Højgaard og alle kaldte hans far (min oldefar) for Højgaard. Derfra blev min farfar døbt Højgaard, dernæst min far, undertegnet samt 3 af mine søstre og i juli 2012 kommer familiens næste Højgaard.
I folkeskolen var der en dreng, der gentagende gange brugte Frøken Højgaard, når han talte til mig. Velnok mest for at drille mig, men faktisk passede det mig ret fint.
Efter folkeskolen begyndte mit liv rigtigt, jeg startede på uddannelse, tog kurser og efterhånden havde jeg alt indenfor skønhedsbranchen. Egentlig ville det kede mig at lave det samme resten af mit liv, nok fordi jeg har lyst til at lære konstant og søger viden dagligt. I snart 6 år har jeg haft jobs indenfor denne branche og det har været nogle lærerige år. Nu er jeg på barsel/sygemeldt og har termin til Juli, noget jeg har ventet på længe. Mine planer indtil videre er at studere nogle nye fag når jeg er færdig på barsel. Jeg vil gerne udvide min horisont og prøve noget andet end hudpleje, hair extension, make up og farver.
Jeg bor i Odense (min hjemby) med min skønne kæreste Anders. Jeg mødte ham i januar 2007, og inden længe blev han min kæreste. Samme år flyttede jeg til Korsør(Anders's hjemby) og vi flyttede i en lille kvistlejlighed på 70 kvm2 på Elme Alle. Her boede vi i 3,5 år sammen med vores 2 katte; Malle og Pepper. Anders blev færdig med hans uddannelse og værnepligt og så begyndte snakken om at flytte derfra. Til noget lidt større, både lejlighed men også by. Jeg talte jo, som alle Fynboer nok vil gøre, meget højt om at flytte tilbage til Fyn. Maj 2011 flyttede vi i lejlighed i Odense og her har vi snart boet i 1 år.
Jeg er helt igennem en klassisk 'mors lille pige', min mor betyder alt i min verden og hende kan jeg bare ikke leve uden. Hun er et stort leksikon og har altid et godt svar på mine spørgsmål. Ofte vil man se mig ringe til hende, for råd og vejledning. Efter jeg er blevet gravid og inden længe selv bliver mor, er mit bånd til min mor knyttet meget mere. Jeg er helt morsyg nogle gange, og jeg glæder mig egentlig til selv at opleve et barn være det.
Udover mors pige, er jeg en rigtig familie pige, jeg elsker at være sammen med min familie. Jeg kan sludre i timevis i tlf med min farmor, det har vi altid kunne. Min morfar er den jeg ringer til hvis der skulle være nogle havespørgsmål. Min farfar har altid en sjofel joke eller god historie fra gamle dage, der lige skal genopfriskes. Min mormor, for at få et godt grin sammen - vi ligner ret godt hinanden og er begge helt igennem åndssvage. Min far for alt mellem himmel og jord. Generelt ringer jeg ofte og invitere os selv på aftensmad eller lignende.
For ærligt, ingen laver bedre mad, end ens forældre og bedsteforældre. I det hele taget, smager mad man ikke selv skal lave en del bedre. Og ja, kald mig doven, men det er da nemmere lige at ringe og høre Farmor om hun ikke har en flæskesteg der snart skal laves.
Mors pige, Familie pige og ikke mindst veninde. Jeg elsker mine veninder, jeg elsker at vi kan ses, ofte og nogle gange længere tid imellem, men ses som om ingen tid er gået imellem. Jeg elsker lange telefonsamtaler med dem, shoppeture, cafeture eller bare samtaler om hvordan mænd nogle gange kan bringe vores ### i kog.
Og nu hvor snakken går om mænd, manden i mit liv er som skrevet Anders - han er den mest fantastiske mand, jeg nogensinde har mødt. Til tider altså. Foruden at han skal være far til vores barn, er han også min bedste ven, en der altid er der for mig. I min graviditet har han vist sig at være meget mere omsorgsfuld end nogen anden, jeg bliver behandlet som den ukronet prinsesse jeg er.
Planlægning planlægning, gerne lang tid frem, det kan altid ændres, men planlægning er vigtigt i mit hoved. Det kan være gaver jeg har planlagt, ofte flere år frem. Det kan være måder tingene skal ske på, for lad os indse det. Det hele kører bedst, så længe det går efter planen i mit hoved. Bare spørg Anders.
Kender du mig ikke men skal finde mig, vil kendetegnet oftest være en større skuldertaske under armen. Her kan alt jeg har behov for være i, og jo, det er vigtigt at have snacks i tasken, solbriller, pung, nøgler, kalender, handsker(også om sommeren) læbepomade, gamle bonner og tomme poser. Du vil også se at jeg ofte går forbi folk jeg kender, ikke fordi jeg ikke gider at snakke med dem, men fordi mit øje er optaget af tilbud og procenter, gerne spottet mindst 20 meter forud, så jeg imellem tiden kan nå at planlægge hvilke butikker, jeg skal ind i, 5 min før lukketid. Der har de jo stadig åbent!
Et andet kendetegn er i offentlig transport; mussestille i et hjørne, gerne bagved en masse mennesker. Kun for at overhøre samtaler, og det er tit interessante samtaler folk kan have og nogle gange lærer jeg noget. Jeg er meget nysgerrig af natur og har svært ved at fordybe mig i en samtaler ved cafedates og lign. hvis jeg kan høre nogle diskutere.
Du vil højst sandsynligt også tænke at jeg er behjælpelig med flere ting, men nok mest på min egen måde. Og hvis du ikke kan se det, skal jeg nok hjælpe dig.
Jeg kan altid argumentere for hvorfor det lige netop er mig der skal have det sidste stykke kage og i hvert fald ikke skal dele!
Jeg er kreativ, men igen på min egen måde og mine projekter kan tage alt fra 1 time til 1 år. Projekter der skal ske i hjemmet er jeg hurtigere til, mest fordi dem der ikke er lavet, ofte er Anders der ikke har gjort det. Så hvis der efter 2 måneder stadig ikke er sat hylder op, trods flere rykkerskrivelser, ja så må jeg jo selv i gang. Og så er det med at finde rundt i alt det spændende værktøj og gætte sig frem til hvad der mon bruges til at lave huller med.
Min store passion er mad, jeg laver for mad og af mad. Jeg elsker selv at stå i køkkenet og deler det helst ikke med nogle imens jeg står der. Her slægter jeg min familie på. Opskrifter er ikke noget for mig, jeg kan mine basisting i hovedet og følge sjældent en opskrift. Jeg glemmer det simpelthen, min fine opskriftsbog ligger gerne fremme, men kun til pynt og for at huske på hvad jeg nogenlunde havde sat mig i hoved for at lave. Mange af mine opskrifter er hjemmekomponeret og har navn efter den hændelse, person eller sted hvor jeg har smagt noget lignende. Hvis det ikke lykkedes mig at få en opskrift med derfra, smager jeg mig frem til det og finder derfra et udgangspunkt. I flere dage kan jeg skrive små kommentarer på op skriften og til sidst afprøves den.
Et par enkelte ord om pigen bag blokken, undertegnet. Tak fordi du læste med.
