onsdag den 30. maj 2012

Det er efterhånden en del dage siden jeg sidst har givet lyd fra mig. Hos os går tiden rigtig hurtigt, maven vokser og der er en del vi gerne vil nå inden vi bliver forældre.
Vi har 'bortadopteret' vores hunkat Malle i starten af Maj måned, til en rigtig sød dame i Vejle. Malle var begyndt at være meget jaloux og manglede en del opmærksomhed. Derfor besluttede vi at hun skulle hen til en anden familie der kunne give hende det hun har brug for. Dagen vi afleverede hende var egentlig ok, jeg havde forberedt mig i flere dage, men det var nu alligevel hårdt at se hende i hendes store øjne og sige farvel. Vores hankat Pepper, nyder at være alene og er rigtig glad, han har slet ikke ledt efter hende eller noget, så det var faktisk en lettelse.

Her er Malle pigen :-)


Vi er så småt ved at få købt de sidste ting før vores lille baby kommer, og det er ret hyggeligt og gå og nusse om det forskellige. Inden længe skal jeg i gang med projekt 'vask babytøj', det bliver lidt sjovt.

Forleden fik jeg også lavet en ret god kage, det var egentlig et eksperiment, men den bragte minder frem fra Anders's barndom.

Kagen blev en hindbær og hvid chokolade kage/tærte, dejlig svampet og smagte så godt sammen med creme fraishe.

Vil lige tilføje at nr 2 stykke smager endnu bedre end det første :-D

opskrift passer til en springform med diameter 23-25
1 pose hindbær
100 gram hvid chokolade ( har også afprøvet med mørk, men hvid er bedst)
115 gr becel
2 æg
1 spsk bagepulver
½ spsk vaniliesukker
275 gr mel
125 gr sukker
2½ dl mælk

hak chokolade og tø hindbær op.
Bland øvrige indgredienser sammen og vend chokolade samt hindbær i dejen.
Bages i ca 45 min på 180 gr.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar