fredag den 13. april 2012

En sjov scannings oplevelse

Ja så kom dagen, hvor vækstscanning skulle prøves. Scanningsjordmoderen havde knap nok sat scanneren på maven, førend lillemanden straks boksede imod hende. 'Hold op en aktiv lille en du har der'. Hun scanner rundt og måler de forskellige ting, for at hun til sidst kan regne ud hvor meget han vejer. Hun når til benene og bryder ud i let latter 'gud hvor sjovt'. Inden længe er det zoomet helt ind på vores lille mands private dele, her ligger han simpelthen og øver helikopteren. Mor her bliver straks rød i hovedet, men tænker efterfølgende, at det da helt klart må ligge til Anders's side af familien :-) Scanningsjordmoderen får endelig øjnene væk derfra og scanner lidt videre. Inden længe mærker jeg en fod hen over maveskinnet og så får den lille frække fyr vendt sig 180gr, så jordmoderen igen altså skulle se hvad han kan.
Nu har vi da efterhånden første vers til hans konfirmation.
Han vokser fint, og vejer i 981 gram. Alt så rigtig godt ud, og jeg fik meget ros for at holde mig i ro. Han var ikke så fotogen i dag, andet end hans lille tap. Men den har vi altså set rigeligt til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar