torsdag den 12. april 2012

Kanelmuffin med æbler



Forleden var vi i Korsør, for at holde svigermors 60 års fødselsdag. Hun inviterede på brunch i skoven og her manglende intet! Til dessert var der blandt andet kanel muffins, og pludselig blev min nye craving til kanel. Til mit held fik jeg kværnet en 3-4 stykker, men altså kun for nogenlunde at tyde opskriften! Det lykkedes ret godt, og hermed er mine hjemmekomponeret kanelmuffins med en opgradering i form af æbler. Velbekomme ;-)

Jeg fik 28 stk i alm muffin forme.

Æble delen:
2-3 store æbler
3 spsk citron
1 spsk honning
½ vaniliestang eller 1 tsk vaniliesukker

Skræl æbler og skær dem i tern
Put dem i gryde med ca 1 cm vand i bunden
Tilsæt citron, honning og vanilie
Lad dem simre i 5-10 min, til de er let bløde, men stadig knasende

Imens laves kanelmuffins

310 gr mel
150 gr sukker
4 tsk bagepulver
2 tsk vaniliesukker
3-4 spsk kanel
lidt salt
det hele blandes

Pisk dette i skål for sig selv:
1 æg
1 dl olie, becel eller lignende
3 dl mælk

tørre+våde ingredienser piskes sammen til en flot glat dej.

muffinforme fyldes ca halvt op med dej, læg æbletern ned i og pres lidt ned, ikke for langt.
Bages ved 200 gr i ca 10 min alt efter ovn og muffinform str.

køles let og serveres med creme fraiche, drys evt lidt rørsukker blandet med kanel på toppen umiddelbart efter du har taget dem ud af ovnen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar