tirsdag den 2. april 2013

Lang tid siden......

At jeg har været her sidst, tiden er fløjet af sted. Men nu skal det være tid til en update!

Den sidste tid af graviditeten var meget besværet for mig, selvom jeg elskede den kæmpe mave, var vandet i kroppen bare mindre sjovt! Jeg endte med en vægtøgning på knap 24 kg.

 8 måneder henne

D.6 juli 2012 kl 19:45 blev vi forældre til skønne Noam Sander, 10 dage før beregnet termin.
Han var helt perfekt, skøn og smuk og vi var utrolig stolte forældre. Min mor var med til fødslen og var meget støttende under hele forløbet.
Dagen efter kom hele familien og mødte vores søn. Et par dage efter kom vi hjem og barslen begyndte for alvor, bleer, gylp, ammeindlæg og kold mad.

Nybagt far
Stolte morfar, oldeforældre, moster, bedste og jeg :-)

D.11 august 2012 blev min mor og hendes kæreste Max endelig gift, efter 16 år. Det var utroligt smukt, og meget rørende. Noam sov første gang igennem den nat.
Anders og jeg før festen

Nygift og på vej til at stikke af

Umiddelbart efter fik Noam konstateret svær kolik, en lang og sej kamp, med en meget ked af det søn. Søvnløse nætter og lange aftner med gråd, hvor var det forfærdeligt. Vi prøvede alt fra zoneterapi til alverdens dråber. Intet hjalp, desværre. Det skar i mit hjerte at min søn havde ondt og jeg intet kunne gøre. Vi fandt nogle metoder der hjalp ham lidt, svøbte ham, vuggede ham i voksien på benene, sov på os osv.

D. 14 okt 2012 blev Noam døbt, en stor dag for os alle 3. Min søster Isabella var gudmor og vores andre søstre stod fader.
Festen blev holdt i et lejet lokale i vores boligforening med mad udefra. 2 dage før Noam blev døbt manglede jeg at tabe 3 kg før min førvægt var opnået. Dagen efter Noams dåb manglede jeg 1 kg, det er hårdt at holde dåb!
Moster Nanna, moster Maria, Moster/gudmor Isabella, mig, Anders, Noam og faster Mathilde

Første jul skulle holdes sammen, som forældre men også som par. Det blev ved min familie og Noam klarede det flot, han fik en masse gaver.
Noam og jeg juleaften 

Da Noam var 6,5 måned, skete der for alvor ting her hjemme, nu kunne han pludselig møve sig frem over gulvet. Vi begyndte at give ham lidt grød, men han ville ikke rigtig. Vi kæmpede i 1 måned og holdte så en pause. Efter pausen gik det meget bedre!


I dag, kan Noam klappe, vinke, møve, sidde selv eller næsten, være en vildbasse, spise mad og ammes kun morgen, middag, aften og nat. Han er en glad og modig dreng, der bringer lys og glæde hos os. Noam starter dagpleje i maj måned og så skal jeg finde ud af hvad jeg skal. Vægten er forlængst passeret min førvægt og jeg kæmper nu med at holde vægten og ikke tabe mere.

Vi har været på vores første overnatning ude, det var i jylland på kroophold, her kommer nogle billeder derfra.
Mine 2 drenge 







Mig og min dejlige familie. Tak fordi du læste med.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar