tirsdag den 16. april 2013

Opskrifter på babymad aften

Noam kom hurtigt over fasen med at mades med en ske, faktisk på under 2 uger. Så hed det: JEG VIL SELV. Derfor måtte jeg i gang med at finde på lækkert babymad der nemt kunne holdes i hånden.

Baby pommes af kartofler, gulerod, rodfrugter mv

Skræl og kog kartofler, gulerod og hvad du ellers lyster, stilken fra broccoli er også god til dette.
Koges til de er faste, en smule møre.
Skæres i stænger og ligges i ildfastfad, pensles med olie(vores favorit er solsikkeolie) og drysses med forskellige krydderier, Noam er vild med timian og oregano(kan anbefale dem fra urtekram)
Bages herefter i 5-10 min til de er gyldne.




"Chicken fingers"
400 gr hakket kyllingekød, jeg har været heldig at finde økologisk hakket kylling i brugsen. Du kan også bruge andet hakket kød.
2 revet æble
2-3 revet gulerod
1 revet løg og hvidløg.
1 æg
1 dl rasp
peber, krydderier efter ønske

alt blandes og rulles i små pølser, bages i ovn ved 200 grader i ca 10-15 min, bræk en over for at se om de er færdige. Kan med fordel fryses og tage op hver dag :-)

Opskrifter på babymad vol 1

Babymad vol 1

Klatkager af rest grød

Er der en rest grød tilbage fra morgenmaden kan du med fordel lave klatkager og servere som mellemsnack.

Ex havregrød
1 æg
Kokos eller lidt mel
Frugtmos, revet frugt, hakket frugt, presset saft fra frugt
Vanilie fra vaniliestang, kanel, kardemomme eller anden krydderi
Lidt mælk, enten modermælk, erstatning eller sødmælk(hvis baby er gammel nok)

Put små klatter af en spsk eller større hvis ønskes på en bradepande og bages i ca 15-20 min til de er gyldne.
Kan med fordel fryses.




Bananboller

Jeg fik et tip om disse lækre boller til baby, og de skulle prøves, jeg har prøvet at udskifte banan med æble og de var også rigtig gode.


  • 25 g. gær
  • 3 dl. lunkent vand
  • 25 g. smeltet smør.  Jeg bruger usaltet smør
  • 1 dl. cultura (eller andet surmælksprodukt)
  • 90 g. fuldkornshvedemel
  • 1 dl. kokosmel (kan erstattes af 1/2 dl. havregryn) jeg bruger havregryn
  • 1 moden moset banan.  Jeg bruger gerne flere
  • 1 tsk. salt         Jeg undlader salt
  • 550 g. hvedemel
  • Evt 1 æg til pensling, vand og mælk kan også bruges
Alt blandes og trilles boller, mine vejer ca 50 gr stk før de bages. Bag ved 200 gr i ca 12-15 min afhængig af ovn. Kan med fordel fryses ned også.




Banankiks

Noam elsker kiks, især nu hvor han har fået 2 tænder, så jeg skulle selvfølgelig prøve at bage kiks til ham.

100 gr majsmel
50 gr hvedemel
1/4 tsk bagepulver
2 spsk olie
3/4 dl sødmælk
1 moset banan

Alt blandes, æltes godt igennem og i køleskab i ca 30 min. 
Herefter laves kiks, jeg syntes det er nemmest at veje ca 10 gram af til hver kiks, trille dem og tryk flad med en palet (husk mel på paletten så den ikke hænger fast)
Bag ved 175 grader og i ca 15 min. Afkøl på rist og opbevares i en kagedåse.





tirsdag den 2. april 2013

Lang tid siden......

At jeg har været her sidst, tiden er fløjet af sted. Men nu skal det være tid til en update!

Den sidste tid af graviditeten var meget besværet for mig, selvom jeg elskede den kæmpe mave, var vandet i kroppen bare mindre sjovt! Jeg endte med en vægtøgning på knap 24 kg.

 8 måneder henne

D.6 juli 2012 kl 19:45 blev vi forældre til skønne Noam Sander, 10 dage før beregnet termin.
Han var helt perfekt, skøn og smuk og vi var utrolig stolte forældre. Min mor var med til fødslen og var meget støttende under hele forløbet.
Dagen efter kom hele familien og mødte vores søn. Et par dage efter kom vi hjem og barslen begyndte for alvor, bleer, gylp, ammeindlæg og kold mad.

Nybagt far
Stolte morfar, oldeforældre, moster, bedste og jeg :-)

D.11 august 2012 blev min mor og hendes kæreste Max endelig gift, efter 16 år. Det var utroligt smukt, og meget rørende. Noam sov første gang igennem den nat.
Anders og jeg før festen

Nygift og på vej til at stikke af

Umiddelbart efter fik Noam konstateret svær kolik, en lang og sej kamp, med en meget ked af det søn. Søvnløse nætter og lange aftner med gråd, hvor var det forfærdeligt. Vi prøvede alt fra zoneterapi til alverdens dråber. Intet hjalp, desværre. Det skar i mit hjerte at min søn havde ondt og jeg intet kunne gøre. Vi fandt nogle metoder der hjalp ham lidt, svøbte ham, vuggede ham i voksien på benene, sov på os osv.

D. 14 okt 2012 blev Noam døbt, en stor dag for os alle 3. Min søster Isabella var gudmor og vores andre søstre stod fader.
Festen blev holdt i et lejet lokale i vores boligforening med mad udefra. 2 dage før Noam blev døbt manglede jeg at tabe 3 kg før min førvægt var opnået. Dagen efter Noams dåb manglede jeg 1 kg, det er hårdt at holde dåb!
Moster Nanna, moster Maria, Moster/gudmor Isabella, mig, Anders, Noam og faster Mathilde

Første jul skulle holdes sammen, som forældre men også som par. Det blev ved min familie og Noam klarede det flot, han fik en masse gaver.
Noam og jeg juleaften 

Da Noam var 6,5 måned, skete der for alvor ting her hjemme, nu kunne han pludselig møve sig frem over gulvet. Vi begyndte at give ham lidt grød, men han ville ikke rigtig. Vi kæmpede i 1 måned og holdte så en pause. Efter pausen gik det meget bedre!


I dag, kan Noam klappe, vinke, møve, sidde selv eller næsten, være en vildbasse, spise mad og ammes kun morgen, middag, aften og nat. Han er en glad og modig dreng, der bringer lys og glæde hos os. Noam starter dagpleje i maj måned og så skal jeg finde ud af hvad jeg skal. Vægten er forlængst passeret min førvægt og jeg kæmper nu med at holde vægten og ikke tabe mere.

Vi har været på vores første overnatning ude, det var i jylland på kroophold, her kommer nogle billeder derfra.
Mine 2 drenge 







Mig og min dejlige familie. Tak fordi du læste med.