søndag den 5. maj 2013

Babymad vol 2

Kender i det der med at tiden flyver afsted? - Især efter jeg er blevet mor, flyver tiden afsted og inden man ser sig om starter ens guldklump i dagpleje!
Noam bliver 10 måneder i morgen, hvor er det vildt at han snart er 1 år.

Noam har 2 søde tænder, og en bestemt lille herre kan man allerede fornemme. Han vil have frugt hele tiden, hvis ikke mors mælk.
Så var det jo jeg fandt på at lave marmelade til ham for at få noget mere i ham om morgenen.

Så alt imens jeg lige står med aftensmaden, som i dag lyder på gullashsuppe(i øvrigt også en fin aftensmad til baby!) så skrællede jeg lige et par æbler og en appelsin.

Sukkerfri hurtig marmelade til baby:
Frugt
Vand
Vaniliestang
1 spsk marizena jævning ( altså hvor den er blandet, evt mere)

Skræl frugt, skær i tern, kog dem med vand der lige dækker og læg flækket vaniliestang ved.
Når frugten er kogt godt ca 15-20 min, blendes det og tilsæt så jævning. Afkøl og smør på bolle :-)
Kan fryses, holdbarhed er ca 4-5 dage i køleskab.

Der blev da også lige til lidt frugtgrød til yoghurten ;-)


Noam elsker, som sin mor i øvrigt også gør, syrlige frugter, endnu et bevis på at han er mors dreng.
En af mine favoriter er citron kartofler, så dem tænkte jeg at prøve at lave til Noam en dag, uden div. ting han ikke får endnu, som vi har i vores. Jeg brugte også gulerod og pastinak.
Det var helt klart en succes!

Kartofler
Pastinakker
gulerødder

Skrælles og skæres i stave, pastinakkerne skæres i lidt større stave, da det ikke skal have så længe som kartofler og gulerødder førend de er møre.

Læg i ildfast fad, tilsæt olie, saften fra en hel citron, boullion, peber, timian, oregano(eller andet krydderi) hæld vand så det dækker og sæt ind i ovn på 200 gr.
En gang imellem vendes det så det ikke bliver brændt. Når næsten alt væske er fordampet (tager mellem 1-1,5time) er de færdige, vend dem i det sidste væske og lad evt rester ligge i væsken i køleskabet.
De er super gode, og næsten ingen forskel fra dem vi selv spiser :-) Billede må komme næste gang de laves.

Mini omeletter:
Små omeletter er et hit herhjemme også, lækre lige at have med til bordet.

Æg
mælk,
peber, paprika og hvad du har lyst til
revet kartoffel fra dagen i forvejen, eller anden grøntsag
rør sammen og steges på panden :-)

Gullash suppe:
Lækker grøntsags suppe med god kraftig smag!
Se, normalt ville folk jo bruge skært okeskød i gullash, men da Noam endnu er for lille til dette bruger vi hakket oksekød. Det er egentlig en idé jeg tyvstjålet har, fra min mor. Og vi bruger faktisk selv næsten kun hakket oksekød siden, til gullash.
I min gullash er der intet baby/barn ikke kan få, derfor er det min opskrift jeg hermed deler. Og uhmm den er bare god!
Jeg laver en ordenlig portion, så der kan fryses ned også.

2 kg hakket oksekød til:
2 løg
8 gulerødder
3-4 peberfrugt, brug gerne alle farver, det er så festligt
1 knoldselleri
4-5 laurbærblade
7-8 kartofler evt flere tager lidt af smagen fra paprika
30 gr paprika (mere hvis den ønskes rigtig stærk, husk at det skal være en god paprika, ikke en af de billige, da man så ikke får den rigtige smag frem)
4 dåser hakket tomater, hvis man har nogle tomater der snart skal bruges, så put dem endelig i også.
1-1,5 L vand
1-2 bouillon terning.

Skær løg og svits det i en stor gryde, brun kødet, imens det bruner skære du alle grøntsager i tern.
Tilsæt paprika til kødet, herefter grøntsagerne samt laurbærbladene og de hakkede tomater. Tilsæt vand og bouillon.
Simre ved middel varme i 2-3 timer, til alle grøntsager er møre, smag til med peber og evt salt(tag fra til baby før salt tilsættes, eller tag salt på ved bordet)

Så får i lige en frokost favorit også inden jeg smutter hen på sofaen!

Fynsk rygeostsalat til baby:
mmh, det er bare en af mors favoritter også, husker selv min mor lavede det til mig som barn, og en gang imellem stadig. Og det er bare det bedste! Især med friske radiser fra haven!

rygeost
mayonnaise
radisser
purløg
creme fraise
peber

Riv radisser på rivejern(indtil baby selv kan tygge rigtige stykker)
bland rygeost med mayonnaise og cremefraise tilsæt purløg, radisser og smag til med lidt peber.

Jeg har desværre kun et billede af den voksne udgave, men mon ikke det kan bruges også ;-)






Det var vist hvad jeg kunne finde på denne gang :-) Smid gerne en kommentar, hvis i prøver noget af det :-)

tirsdag den 16. april 2013

Opskrifter på babymad aften

Noam kom hurtigt over fasen med at mades med en ske, faktisk på under 2 uger. Så hed det: JEG VIL SELV. Derfor måtte jeg i gang med at finde på lækkert babymad der nemt kunne holdes i hånden.

Baby pommes af kartofler, gulerod, rodfrugter mv

Skræl og kog kartofler, gulerod og hvad du ellers lyster, stilken fra broccoli er også god til dette.
Koges til de er faste, en smule møre.
Skæres i stænger og ligges i ildfastfad, pensles med olie(vores favorit er solsikkeolie) og drysses med forskellige krydderier, Noam er vild med timian og oregano(kan anbefale dem fra urtekram)
Bages herefter i 5-10 min til de er gyldne.




"Chicken fingers"
400 gr hakket kyllingekød, jeg har været heldig at finde økologisk hakket kylling i brugsen. Du kan også bruge andet hakket kød.
2 revet æble
2-3 revet gulerod
1 revet løg og hvidløg.
1 æg
1 dl rasp
peber, krydderier efter ønske

alt blandes og rulles i små pølser, bages i ovn ved 200 grader i ca 10-15 min, bræk en over for at se om de er færdige. Kan med fordel fryses og tage op hver dag :-)

Opskrifter på babymad vol 1

Babymad vol 1

Klatkager af rest grød

Er der en rest grød tilbage fra morgenmaden kan du med fordel lave klatkager og servere som mellemsnack.

Ex havregrød
1 æg
Kokos eller lidt mel
Frugtmos, revet frugt, hakket frugt, presset saft fra frugt
Vanilie fra vaniliestang, kanel, kardemomme eller anden krydderi
Lidt mælk, enten modermælk, erstatning eller sødmælk(hvis baby er gammel nok)

Put små klatter af en spsk eller større hvis ønskes på en bradepande og bages i ca 15-20 min til de er gyldne.
Kan med fordel fryses.




Bananboller

Jeg fik et tip om disse lækre boller til baby, og de skulle prøves, jeg har prøvet at udskifte banan med æble og de var også rigtig gode.


  • 25 g. gær
  • 3 dl. lunkent vand
  • 25 g. smeltet smør.  Jeg bruger usaltet smør
  • 1 dl. cultura (eller andet surmælksprodukt)
  • 90 g. fuldkornshvedemel
  • 1 dl. kokosmel (kan erstattes af 1/2 dl. havregryn) jeg bruger havregryn
  • 1 moden moset banan.  Jeg bruger gerne flere
  • 1 tsk. salt         Jeg undlader salt
  • 550 g. hvedemel
  • Evt 1 æg til pensling, vand og mælk kan også bruges
Alt blandes og trilles boller, mine vejer ca 50 gr stk før de bages. Bag ved 200 gr i ca 12-15 min afhængig af ovn. Kan med fordel fryses ned også.




Banankiks

Noam elsker kiks, især nu hvor han har fået 2 tænder, så jeg skulle selvfølgelig prøve at bage kiks til ham.

100 gr majsmel
50 gr hvedemel
1/4 tsk bagepulver
2 spsk olie
3/4 dl sødmælk
1 moset banan

Alt blandes, æltes godt igennem og i køleskab i ca 30 min. 
Herefter laves kiks, jeg syntes det er nemmest at veje ca 10 gram af til hver kiks, trille dem og tryk flad med en palet (husk mel på paletten så den ikke hænger fast)
Bag ved 175 grader og i ca 15 min. Afkøl på rist og opbevares i en kagedåse.





tirsdag den 2. april 2013

Lang tid siden......

At jeg har været her sidst, tiden er fløjet af sted. Men nu skal det være tid til en update!

Den sidste tid af graviditeten var meget besværet for mig, selvom jeg elskede den kæmpe mave, var vandet i kroppen bare mindre sjovt! Jeg endte med en vægtøgning på knap 24 kg.

 8 måneder henne

D.6 juli 2012 kl 19:45 blev vi forældre til skønne Noam Sander, 10 dage før beregnet termin.
Han var helt perfekt, skøn og smuk og vi var utrolig stolte forældre. Min mor var med til fødslen og var meget støttende under hele forløbet.
Dagen efter kom hele familien og mødte vores søn. Et par dage efter kom vi hjem og barslen begyndte for alvor, bleer, gylp, ammeindlæg og kold mad.

Nybagt far
Stolte morfar, oldeforældre, moster, bedste og jeg :-)

D.11 august 2012 blev min mor og hendes kæreste Max endelig gift, efter 16 år. Det var utroligt smukt, og meget rørende. Noam sov første gang igennem den nat.
Anders og jeg før festen

Nygift og på vej til at stikke af

Umiddelbart efter fik Noam konstateret svær kolik, en lang og sej kamp, med en meget ked af det søn. Søvnløse nætter og lange aftner med gråd, hvor var det forfærdeligt. Vi prøvede alt fra zoneterapi til alverdens dråber. Intet hjalp, desværre. Det skar i mit hjerte at min søn havde ondt og jeg intet kunne gøre. Vi fandt nogle metoder der hjalp ham lidt, svøbte ham, vuggede ham i voksien på benene, sov på os osv.

D. 14 okt 2012 blev Noam døbt, en stor dag for os alle 3. Min søster Isabella var gudmor og vores andre søstre stod fader.
Festen blev holdt i et lejet lokale i vores boligforening med mad udefra. 2 dage før Noam blev døbt manglede jeg at tabe 3 kg før min førvægt var opnået. Dagen efter Noams dåb manglede jeg 1 kg, det er hårdt at holde dåb!
Moster Nanna, moster Maria, Moster/gudmor Isabella, mig, Anders, Noam og faster Mathilde

Første jul skulle holdes sammen, som forældre men også som par. Det blev ved min familie og Noam klarede det flot, han fik en masse gaver.
Noam og jeg juleaften 

Da Noam var 6,5 måned, skete der for alvor ting her hjemme, nu kunne han pludselig møve sig frem over gulvet. Vi begyndte at give ham lidt grød, men han ville ikke rigtig. Vi kæmpede i 1 måned og holdte så en pause. Efter pausen gik det meget bedre!


I dag, kan Noam klappe, vinke, møve, sidde selv eller næsten, være en vildbasse, spise mad og ammes kun morgen, middag, aften og nat. Han er en glad og modig dreng, der bringer lys og glæde hos os. Noam starter dagpleje i maj måned og så skal jeg finde ud af hvad jeg skal. Vægten er forlængst passeret min førvægt og jeg kæmper nu med at holde vægten og ikke tabe mere.

Vi har været på vores første overnatning ude, det var i jylland på kroophold, her kommer nogle billeder derfra.
Mine 2 drenge 







Mig og min dejlige familie. Tak fordi du læste med.